Før Botox® behandlingen
Før behandling med Botox®/Vistabel® kræves ingen forberedelse. Dog må make-up gerne undgås eller fjernes. Inden selve behandlingen vil ansigtsområderne blive desinficeret. Desinficeringen kan gentages og kan godt give svien og let rødmen i huden.
Under Botox® behandlingen
Botox®/Vistabel® injiceres med en tynd kanyle. Antallet af stik afhænger af, hvor du skal behandles. Du kan mærke et stik a la en vaccination og let svien, når væsken fordeler sig i vævet. Denne fornemmelse er kortvarig.

Efter Botox®
behandlingen
Lige efter behandling kan du opleve små hævelser, men disse forsvinder i løbet af ca. 15 minutters tid. Du må ikke gnide eller massere i områderne. Make-up bør undlades i minimum et par timer, ligesom sport, solarium og sauna bør undgås efter behandlingen. Du kan risikere at få små blå mærker efter stikket. Disse forsvinder ofte hurtigt. Selve resultatet af behandlingen ses typisk med maksimal effekt efter 7-10 dage. Opnås det forventede resultat mod forventning ikke, kan klinikken kontaktes op til 14 dage efter med henblik på en vurdering af forholdene og eventuel touch-up behandling.
Før filler behandlingen
Behandlingen med Juvéderm® kræver ingen forberedelse. Dog må make-up gerne undgås eller fjernes på behandlingsområderne. Inden selve behandlingen vil ansigtsområderne blive desinficeret og det kan godt give svien og let rødmen i huden. Du kan, hvis ønsket, få lokalbedøvende creme på behandlingsområdet inden behandlingen. I så fald møder du ca. 20 minutter før planlagt behandling.
Under filler behandlingen
Juvéderm® filler injiceres med en kort, tynd kanyle. Antallet af stik og kanyletype afhænger af hvilket område, som du skal behandles i. Der er lokalbedøvelse i filleren. På den måde reduceres generne mærkbart.

Efter filler behandlingen
Efter behandlingen må du ikke gnide eller massere i området. Make-up bør undlades i minimum et par timer, og sport, solarium og sauna bør undgås resten af behandlingsdagen. Du kan opleve at få små, blå mærker, hvor du er blevet stukket. Selve resultatet ses stort set umiddelbart efter endt behandling bortset fra, at der kan forekomme lidt hævelse. Har du fået lokalbedøvende creme på, vil virkningen af den forsvinde i løbet af et par timer.